Ønsket var en let sommerkjole der bare kunne trækkes udenpå ro-tøjet når man ikke lige er på vandet. Forhåbentlig får de dejligt lunt forårsvejr dernede. Når man skal på vandet flere gange om dagen er det skønt, hvis man ikke behøver blive kold. Men, kufferten indeholder også en del varmt og en nyindkøbt termokop til cacao - så helt galt går det næppe.
På spisebordet står stadig den søde buket hun havde med hjem fra sin løbetur forleden, men nu trænger den snart til fornyelse.
Én dreng og gemalen til brydestævne og den sidste optaget med en kammerat, så jeg vil fluks benytte freden til at gå i syværelset - har 24 timers vagt i morgen, så hvis noget skal nås i weekenden er det nu !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar