Velkommen til mit univers - en blandet landhandel med lidt af hvert - lige nu mest håndarbejde

tirsdag den 22. marts 2011

Er det ikke mærkeligt?

Sådan en fin lille hæklet taske, der ser rigtig sød ud på billedet, og så bare slet ikke fungerer i praksis. Det er et mønster jeg selv har fremtryllet, men der var vist knas i tryllestaven, for det er ligesom proportionerne slet ikke er rigtige. Jeg må nok på den igen, for selvom den ser OK ud på billedet, så ved jeg at jeg ikke kommer til at bruge den. Jeg tænker tit på den slags, når andre - ikke håndarbejdsinteresserede - ser på mig med uforstående øjne over at jeg gider. Men mon ikke det er en del af udfordringen, for os der taget den op, det der med at det ikke virker hver gang og at man aldrig helt kender resultatet før det er færdigt? For mig er det helt sikkert....

Det var alt for i dag - der skal bages rugbrød inden aftenvagten, sorteres vasketøj og ryddes op - Uretfærdigt, når jeg nu hellere ville sidde her med mit tekrus og se alle de fantastiske ting mine medbloggere har lykkedes med :-)

Ha en dejlig dag, på mine kanter skinner forårssolen og afslører vinter-vinduer, der burde pudses, men ikke bliver det.....  Der er nemlig sjovere ting i livet, og hvis det generer, kan man jo bare gå udenfor og se på solen uden støvfilter.

Overbeviste jeg jer? Det virkede nemlig næsten på mig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...