Velkommen til mit univers - en blandet landhandel med lidt af hvert - lige nu mest håndarbejde

torsdag den 31. marts 2011

De første to

I går, sekunder inden afgang til aftenvagten, blev jeg færdig med de første to puder til ungernes spillestue. De har hver valgt et stykke stof og en pude-facon, og derefter overladt designarbejdet til mor - så jeg har prøvet at få det hele til at passe sammen. Den sidste pude er rund og lidt af en udfordring for mig, så der skal lige tænkes lidt mere, før jeg klipper. Jeg sysler lidt med tanken om noget bånd, der skaber et peace tegn, men planen er foreløbig kun på det eksperimentelle stadium.
Jeg er helt Vild med Victors valg med husene, men fik desværre kun købt så der kun lige var til puderne - jeg ser ellers mange andre gode ideer for mig når jeg sidder med det.

Nå, tilbage til symaskinen, i dag står den på sommerkjole til tøsen og en krativ ide der skal afprøves, inden arbejdet kalder igen kl 15.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...