Velkommen til mit univers - en blandet landhandel med lidt af hvert - lige nu mest håndarbejde

mandag den 10. januar 2011

Hvad gør man...

...Når man har døgnvagt på hospitalet, patienterne vælter ind og kollegaen gerne vil lære at strikke på strømpepinde ????

Ja, man hiver gazen af et par tarmpinde (for udenforstående er det en forstørret vatpind der bruges ved operationer i maven) og fluks er der en demo-model klar. Jeg vil dog ikke anbefale konceptet i det lange løb - det er faktisk sværere end man lige tror at strikke på pinde uden spids, og de var MEGET ru - Men det gik og jeg er sikker på at Gitte fangede konceptet.

Havde vi haft mere tid, kunne vi nok have løst det mere kreativt, men det var der ikke.

Resten af det medbragte håndarbejde blev der ikke meget tid til - men alle der trængte blev opereret, og det var en bedrift i sig selv.

1 kommentar:

  1. Hej Rikke.'

    Tak for de pæne ord, du har også en god blog så den vil jeg også straks følge ;-).

    Kreativ løsning i havde på manglende strikkepinde - smil

    De bedste hilsener

    Marlene

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...